Ansøgning om numre, nummerserier, koder eller adresser

End User License Agreement

Tildeling af nummerressourcer sker på baggrund af en ansøgning fra en udbyder. IT- og Telestyrelsen har brug for en række oplysninger fra udbyderen for at kunne behandle sådanne ansøgninger. Du kan se nedenfor, hvilke oplysninger styrelsen har brug for.

Regler for tildeling af numre

Lovgrundlaget for området kan findes via dette link.

En detaljeret gennemgang af processen og reglerne vedrørende tildeling af nummerressourcer er tilgængelig i nummervejledningen, som kan findes her (pdf).

Du kan her finde IT- og Telestyrelsens bekendtgørelse af opkrævning af nummerafgifter.

Ansøgningen sendes med brev eller e-mail

Ansøgning om tildeling af numre, nummerserier, koder og adresser kan sendes pr. brev eller e-mail til:

IT- og Telestyrelsen

Holsteinsgade 63

2100 København Ø

Email:

Nødvendige oplysninger i ansøgningen

Til brug for behandling af ansøgningen skal IT- og Telestyrelsen anmode om følgende oplysninger som minimum:

  • Ansøgerens navn og adresse (virksomhedens fulde navn samt evt. kort form) inkl. telefonnummer, e-post-adresse og eventuelt faxnummer.
  • Ansøgerens CVR-nummer (eller SE-nummer hvis ansøger er en udenlandsk virksomhed).
  • Såfremt regningsadressen er en anden end postadressen, skal denne oplyses.
  • Ansvarlig kontaktperson, gerne med direkte nummer, e-post-adresse etc.
  • Eventuel specifik kontaktperson for nummerforhold, som kan medtages på IT- og Telestyrelsens adresseliste over kontakter for spørgsmål vedrørende nummerforhold, og som offentliggøres på IT- og Telestyrelsens hjemmeside om lister, koder og adresser.
  • Beskrivelse af den påtænkte anvendelse af de ansøgte numre, nummerserier og adresser (tjenestens kvalitative og kvantitative karakteristika).
  • Forventet starttidspunkt for tjenesten.
  • Det ønskede tildelingstidspunkt.
  • Det skønnede behov for numre og nummerserier for de omhandlede tjenester for en 3-årig periode. Ansøgeren skal oplyse, hvor mange numre ansøgeren forventer at have brug for, herunder til service providere og andre formål, eksempelvis forhandlerleddet, reservation til storkunder, tests m.v.
    Ansøgeren skal således oplyse:
    1. Hvor mange numre ansøgeren har på ansøgningstidspunktet.
    2. Hvor mange ledige numre ansøgeren har på ansøgningstidspunktet, herunder om ansøgeren råder over ledige nummerserier af 10.000 numre.
    3. Hvor mange numre ansøgeren forventer at have brug for i de kommende 3 år fordelt på de enkelte år.
  • Ansøgningen bør angive en specifik ikke-tildelt nummerressource. Alternative ønsker bør angives prioriteret.
  • Oplysninger om behov skal ikke gives for ansøgninger om kortnumre, koder eller adresser.

Ansøgninger om kortnumre, datakommunikation og telex

  • For ansøgninger om 3-cifrede kortnumre i 11c serien eller 4-cifrede kortnumre i 18cd serien (nummerbekendtgørelsens §§ 15 og 18) skal oplyses, hvilken tjeneste kortnummeret påtænkes anvendt til, hvor mange, der vil have adgang til tjenesten, hvor hyppigt tjenesten vil blive anvendt og hvor stor en del af befolkningen, der er målgruppe for tjenesten.

  • For ansøgninger om 6-cifrede kortnumre i 116-serien, kan du læse mere herom via dette link.

  • For ansøgninger om numre for datakommunikation (nummerbekendtgørelsens § 24) samt for intern nummerering, adressering og identifikation skal ligeledes oplyses fysisk adresse for implementering.

  • For oplysninger om ansøgning om telex-numre henvises til afsnittet via dette link.

Relaterede sider

Sidst opdateret 25.05.2011 kl. 08.23
Til top