Generel vejledning om udbyderbegrebet
Hvornår er man udbyder? Et spørgsmål der ofte er blevet stillet særligt i forhold til logningsbekendtgørelsen. Som inspiration kan du se mulige svar herpå. En endelig vurdering beror på en konkret vurdering.
På baggrund af en række henvendelser om udbyderbegrebet i telelovgivningen gives her en generel vejledning om udbyderbegrebet.
Henvendelserne har især været begrundet i logningsbekendtgørelsens ikrafttræden den 15. september 2007.
Logningsbekendtgørelsen er udstedt og administreres af Justitsministeriet. Spørgsmålet om, hvorvidt man eventuelt er forpligtet til at foretage registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik efter reglerne herom i logningsbekendtgørelsen henhører således under Justitsministeriet.
Erhvervsstyrelsen kan i den forbindelse alene udtale sig om, hvorvidt man i givet fald er omfattet af udbyderbegrebet.
Logningsbekendtgørelsen henviser til udbyderbegrebet i telelovens § 6, stk. 1, som definerer en ”udbyder til slutbrugere”:
”Ved udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere forstås i denne lov parter, som på kommercielt grundlag stiller net eller tjenester som nævnt i § 3, stk. 1 og 2, til rådighed for flere slutbrugere.”
Nedenfor er oplistet en række typiske spørgsmål og svar (FaQ’s), som kan bruges til inspiration ved spørgsmål til udbyderbegrebet. Svarene er kun retningsgivende for, hvordan en konkret sag vil falde ud. Den endelige vurdering beror på en konkret vurdering.
Har det nogen betydning for udbydervurderingen, om det er en fastnet-, mobil- eller internetforbindelse, der bliver stillet til rådighed, og hvad med hotspots?
Nej, det er uden betydning for vurderingen, hvilken form for kommunikationsnet eller -tjeneste, der stilles til rådighed for brugerne. Trådløse forbindelser (hotspots) er derfor også omfattet. Se mere herom i § 3 i teleloven.
Hvad skal der til for, at en forening eller lign. kan anses for kommerciel og dermed omfattet af udbyderbegrebet?
Det kommercielle grundlag foreligger, såfremt der er tale om en aktivitet, som sædvanligvis tilbydes eller efterspørges på markedsmæssige vilkår, fx hvis aktiviteten er af generel karakter og rettet til en modtagerkreds, som kan forventes at betale for ydelsen.
Hvis eksempelvis en virksomhed sælger eller markedsfører et produkt for at opnå en fortjeneste - direkte eller indirekte - vil aktiviteten (som fx udbud af internet) blive betragtet som udøvet på kommercielt grundlag. Det er uden betydning, om salget af produktet reelt medfører fortjeneste eller giver underskud.
Stiller et hotel for eksempel et gratis hotspot op i lobbyen eller stiller internet/telefoni til rådighed på værelserne, vil hotellet som udgangspunkt blive anset for udbyder, fordi udbuddet af forbindelsen vil ske som led i markedsføringen af hotellet og dermed med det – indirekte – formål at opnå en fortjeneste for hotellet.
Hvis en forening udbyder fx internet og telefoni, som konkurrerer med andre potentielle udbydere i det område, som foreningen dækker, vil foreningen kunne blive betragtet som kommerciel og dermed omfattet af udbyderbegrebet. Det skyldes, at foreningen må siges at udbyde et produkt, som sædvanligvis tilbydes eller efterspørges på markedsmæssige vilkår. Dette vil som udgangspunkt også gælde, selv om foreningen har skrevet i vedtægterne, at foreningen er ukommerciel. Både foreningens vedtægter og de reelle forhold i foreningen vil være af betydning for vurderingen.
Hvem er udbyder? Min egen virksomhed (fx en campingplads) eller det selskab, som har stillet alt udstyret op og leverer internetforbindelsen til min virksomhed?
Udgangspunktet i de situationer vil være, at det er den virksomhed, som har kundeforholdet, som vil være omfattet af udbyderbegrebet. Hvis kunderne fx afregner direkte med campingpladsen, som efterfølgende afregner med det selskab, der har opstillet udstyret, vil det – som udgangspunkt – være campingpladsen, som er udbyder. Der vil dog kunne opstå situationer, hvor begge virksomheder vil være omfattet af udbyderbegrebet.
Jeg har stillet en (gratis) internetforbindelse op på min café, tankstation eller lign – er jeg omfattet af udbyderbegrebet.
Som udgangspunkt JA. Når internetforbindelsen stilles til rådighed i forbindelse med en kommerciel virksomhed, vil denne ydelse også blive anset for kommerciel og dermed omfattet af udbyderbegrebet, selvom det er gratis at bruge internetforbindelsen. Det er uden betydning, om det er en lille café med ganske få kunder eller et stort shoppingcenter med tusindvis af kunder, og det er også uden betydning om ydelsen stilles til rådighed gratis eller ej.
Du finder hele logningsbekendtgørelsen her.
For yderligere information kan du kontakte fuldmægtig i Erhvervsstyrelsen Jakob Levring på 35 46 66 37 eller
.
English


