Udbud over administrationen af internetdomænet .dk
Her findes informationer om og henvisninger til sider, der vedrører gennemførelsen og implementeringen af domæneloven, herunder det konsulentudbud, der er iværksat forud for udbuddet over administrationen af .dk
Offentliggørelse af udbudsmateriale
IT- og Telestyrelsen har den 19. december 2007 offentliggjort udbudsmaterialet vedrørende udbud af administrationen af internetdomænet .dk.
IT- og Telestyrelsen har i udbudsmaterialet fastsat rammerne for udbuddet. Udbuddet er tilrettelagt under hensyntagen til domænelovens rammer og vilkår for administrators virke, idet der er lagt vægt på domænelovens formål samt hensynet til fortsat at fastholde et lavt niveau for registreringsafgifter.
Tilbud skal være IT- og Telestyrelsen i hænde senest 1. april 2008 kl. 12.00 (dansk tid).
- Udbudsmateriale
- Bilag A
- Bilag B
- Bilag C - domæneloven (Retsinformation)
- Bilag D - lovforslaget (Retsinformation)
- Bilag E - bekendtgørelsen (Retsinformation)
- Bilag F - udbudsbekendtgørelsen (EU-Tidende)
- Bilag G
- Bilag H
- Bilag I
- Bilag J
- Bilag K
- Bilag L
Spørgsmål og svar
Spørgsmål og svar kan læses ved at klikke her(senest opdateret den 10. marts 2008).
Skriftlige spørgsmål, der modtages senest 12 kalenderdage før tilbudsfristens udløb (dvs. den 20. marts 2008), vil blive besvaret. Spørgsmål, der modtages efter denne dato, vil også blive besvaret, medmindre spørgsmålets karakter gør det uforholdsmæssigt byrdefuldt at meddele svaret senest seks kalenderdage inden udløbet af tilbudsfristen. Spørgsmål, der modtages senere end seks kalenderdage inden udløbet af tilbudsfristen, vil ikke blive besvaret.
Historikken og lovgrundlaget for udbuddet
Folketinget vedtog den 16. juni 2005 lov nr. 598 af 24. juni 2005 om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark (domæneloven). Loven trådte i kraft den 1. juli 2005.
Internetdomænet .dk skal forvaltes efter reglerne i domæneloven, jf. lovens § 3, stk. 1. Ifølge domænelovens § 3, stk. 2, kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling derudover fastsætte regler om, at andre internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, ligeledes skal forvaltes efter loven.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling har dog i forlængelse af en høring over .dk, danmark.eu, denmark.eu samt .5.4.e164.arpa (borger.dk) truffet beslutning om, at det i første omgang alene er administrationen af internetdomænet .dk, som skal i udbud.
Den 17. oktober 2007 iværksatte styrelsen en høring over udkastet til udbudsmateriale og udkastet til bekendtgørelsen (borger.dk). Høringsfristen udløb den 16. november 2007.
Mere information om baggrunden for loven findes under domæneudvalgets betænkning
English


