Om .eu

Hånd på mus

Baggrunden for topdomænet .eu

Topdomænet .eu

EU har fået sit eget topdomæne på internettet - .eu. Domænet administreres af EURid. Du kan finde information om domænet, registrering af domænenavne, klageprocedurer mv. på EURids hjemmeside (eurid.eu). Derudover kan du finde yderligere oplysninger om .eu topdomænet på Kommissionens hjemmeside herom (europa.eu.int).

whois.eu kan du tjekke, om det domænenavn, som du er interesseret i, er registreret, eller om det er ledigt. Det bemærkes, at registrering af domænenavne kun kan ske gennem de af EURid godkendte registratorer, og at registratorernes pris for registrering varierer.

Sunrise-perioden

Muligheden for at registrere domænenavne under .eu indførtes gradvist. Offentlige myndigheder og visse private virksomheder mv. fik i en såkaldt sunrise-periode adgang til at registrere domænenavne før andre. Sunrise-perioden begyndte den 7. december 2005 og den 7. april 2006 fik alle adgang til at registrere domænenavne under .eu.

Du kan læse mere om sunrise-perioden her.

Misbrug og spekulation

I løbet af sunrise-perioden registrerede et privat firma en række .eu domænenavne svarende til hovedstæderne i en række europæiske byer. Disse registreringer var baseret på tidligere varemærkerettigheder, som tilsyneladende var registreret med det pågældende formål for øje. Som det fremgår af Kommissionens meddelelse herom (pdf), kan der i sådanne sager indgives en klage med henblik på tilbagekaldelse af domænenavnet.

I tilfælde af misbrug eller spekulation kan der indgives klage til Tjekkiets Voldgiftsret, der er udnævnt af EURid til at udbyde alternativ konfliktløsning i tvister (ADR) (adr.eu) vedrørende .eu-domænenavne.

Baggrund

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog ved forordning (EF) nr. 733/2002 (pdf) af 22. april 2002 at implementere landekode-topdomænet .eu. Det betyder, at .eu oprettes som nyt topdomæne på internettet.

De nærmere regler er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 874/2004 (pdf) af 28. april 2004 om generelle retningslinjer for implementeringen af topdomænet .eu og dets funktioner samt principperne for registrering, der er ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1654/2005 (pdf) af 10. oktober 2005.

Efter forordningerne har alle borgere, myndigheder, organisationer og virksomheder hjemmehørende i EU mulighed for at registrere domænenavne under .eu. Dette vil eksempelvis for IT- og Telestyrelsens vedkommende kunne være "itst.eu".

Kommissionen har udpeget EURid som administrator for topdomænet .eu, og registrering af domænenavne skal ske gennem de af EURid udpegede registratorer (eurid.eu).

Administration af .eu-domæner

Domænenavne under topdomænet .eu administreres af EURid.

Sidst opdateret 17.02.2010 kl. 12.14
Til top

Områder under .EU