Udformning af privatlivspolitik

Bunker af papir

En privatlivspolitik er et vigtigt element i at håndhæve og informere om retten til privacy i den digitale kommunikation med det offentlige – og dermed en vigtig brik til at sikre borgernes fortsatte tillid til den offentlige sektor.

Formålet med en privatlivspolitik er at oplyse brugere af hjemmesiden om, hvilken information der indsamles om dem, hvordan informationen opbevares, hvor længe den opbevares, samt hvordan brugerne får adgang til, og mulighed for at slette informationen. Udgangspunktet for en privatlivspolitik er således størst mulig gennemsigtighed overfor brugeren i forhold til, hvad siden gør med brugerens information. Alle offentlige myndigheder anbefales at have en privatlivspolitik, der er tilgængelig på alle sider af en given hjemmeside, f.eks. som et klikbart link i bunden af hver side.

Skabelonen og vejledningen er tiltænkt som en hjælp i offentlige myndigheders arbejde med udformningen af en privatlivspolitik på hjemmesider.

Sidst opdateret 27.09.2011 kl. 14.58
Til top