Lovgivning om beredskab

Fastnettelefon Et niveau op

Her beskrives den lovgivning, som vedrører it- og teleberedskabet.

Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

Lov nr 169 af 3. marts 2011 har til formål at fremme et velfungerende, innovationspræget marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til gavn for slutbrugerne. Lovens kapitel 22 omhandler alarm- og beredskabsforhold.

Bekendtgørelse om rammerne for informationssikkerhed og beredskab

Bekendtgørelse nr. 396 af 21. april 2011 har blandt andet som formål at sikre planlægning og gennemførelse af det civile beredskab på området elektronisk kommunikation.

Bekendtgørelse informationssikkerhed og beredskab for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

Bekendtgørelse nr. 445 af 11. maj 2011 har blandt andet til formål at sikre et effektivt og tidssvarende beredskab i regi af teleudbyderne.

Bekendtgørelse om sikring af offentlige telenet og teletjenester

Bekendtgørelse nr. 598 af 18. juni 2009 har til formål at tilvejebringe en sikring af offentlige taletelefonitjenester i faste telenet, der opfylder beredskabsmyndighedernes behov for anvendelse af sådanne tjenester i beredskabssituationer.

Bekendtgørelse om faste kredsløb til beredskabsmæssige formål

Bekendtgørelse nr. 597 af 18. juni 2009 har til formål at sikre retningslinier for tilvejebringelse og opretholdelse af samfundsvigtig elektronisk kommunikation til brug for beredskabsmyndighederne.