Partnerskabsmodel med it-sikkerhedskomité

Organisering af it-sikkerhedsområdet ved partnerskab.

Med en organisering af it-sikkerhedsområdet, der i højere grad er baseret på et partnerskab blandt interessenterne, søges etableret en indsats, der modsvarer udviklingen på it-sikkerhedsområdet over de sidste 10 år. Oprettelsen af forskellige råd for it-sikkerhed har hidtil været udtryk for et behov for rådgivning på et forholdsvis nyt og uopdyrket område. Det seneste It-sikkerhedspanel var udtryk for et stigende samarbejde inden for it-sikkerhedsområdet mellem Videnskabsministeriet og interessenter på området. Arbejdet har gjorde det klart, at der er et større behov for konkret handling.

En partnerskabsmodel vil betyde en yderligere styrkelse af indsatsen ved på højt niveau at forankre koordinering og prioritering mellem interessenter og Videnskabsministeriet af det konkrete, handlingsrettede it-sikkerhedsarbejde.

Partnerskabsmodellen indgår således som en naturlig del i det arbejde, som allerede udføres af kompetencecenter for it-sikkerhed i IT- og Telestyrelsen. Arbejdet med it-sikkerhed vil endvidere fortsat være styrket af en forlængelse af den aftale, Videnskabsministeriet har indgået med Teknologirådet med det formål at sikre en bred og løbende offentlig debat om it-sikkerhed på et uafhængigt grundlag.

Læs mere

Sådan fungerer partnerskabsmodellen

Download beskrivelse af partnerskabsmodellen i pdf eller odt.

Sidst opdateret 17.02.2010 kl. 13.16
Til top