Sikre produkter

Er den ene firewall bedre end den anden? Skal der indføres mærkningsordninger for it-produkter? It-sikkerhedskomitéen har såkaldte sikre produkter på sin dagsorden.

I dag er det svært at udtale sig skråsikkert om, hvorvidt den ene firewall er bedre end den anden. Det er også vanskeligt at vurdere om et virustjek gennemfører alt det, det lover. 

It-sikkerhedsmæssigt er det et stort problem, at danskere bruger og anvender IKT uden det på en enkel og overskuelig måde er muligt at skelne mellem sikre og knap så sikre produkter.

En mulighed, der kan diskuteres, er mærkning af it-produkter. I både England og Norge findes der mærkningsordninger. I den britiske ordning kan borgere direkte se, at produktet lever op til et vist minimum af funktionalitet og sikkerhed.

I den offentlige debat har der været nævnt en ordning, hvor it-produkter indeholder en ’udløbsdato’, som vi kender det fra fødevarer. Når udløbsdatoen er overskredet, kan produktet selv gøre opmærksom på, at brugeren skal opdatere produktet.

Der findes flere metoder til at skabe bedre it-sikkerhed for brugerne og samfundet ved hjælp af mere sikre it-produkter. It-sikkerhedskomitéen vil sætte fokus på disse problemstillinger.

Deltagere fra It-sikkerhedskomitéen i underarbejdsgruppen vedr. sikre produkter:

  • Birgitte Mikkelsen
  • Pia Jespersen
Sidst opdateret 22.03.2010 kl. 10.58
Til top