Prioritering af kald i mobilnettet
Mobiloperatørerne i Danmark har indgået en brancheaftale, der betyder, at opkald i mobilnettet til og fra udvalgte mobiltelefoner fra 1. januar 2010 vil kunne prioriteres i nettet forud for andre opkald.
Formålet med denne prioriteringsordning er, at samfundets beredskabsaktører ved løsningen af samfundsvigtige opgaver skal kunne foretage og modtage opkald i mobilnettet, når nettet måtte være overbelastet af opkald under ekstraordinære forhold.
IT- og Telestyrelsen har udgivet en pjece, der beskriver prioriteringsordningen nærmere og i den forbindelse:
- Anvendelsesområde
- Funktionalitet
- Administration af ordningen
- Bestilling af det såkaldte beredskabsabonnement
Pjecen henvender sig primært til de sektoransvarlige myndigheder, som har til opgave at udpege relevante beredskabsaktører inden for egen sektor, der kan bestille et beredskabsabonnement. Pjecen kan dog med fordel også læses af beredskabsaktører, som er tilmeldt eller eventuelt vil kunne tilmeldes ordningen.
Prioritet i mobilnettet - beredskabsabonnementet - udbydes af mobiloperatørerne TDC (pt. dog kun i GSM nettet), Telenor, TeliaSonera og Hi3G (Hi3G dog først fra juni 2010)
IT- og Telestyrelsen skal i samarbejde med mobilbranchen sikre, at prioriteringsordningen fungerer tilfredsstillende for alle parter i overensstemmelse med formålet.
Spørgsmål til prioriteringsordningen kan rettes til Beredskabssekretariatet på telefon 72 31 93 46 eller
English


