It- og telepolitiske redegørelser

Puslespil

På vegne af regeringen afgiver videnskabsministeren hvert år en it- og telepolitisk redegørelse over for Folketinget. Redegørelsen beskriver regeringens initiativer på it- og teleområdet det forgangne år og sætter dem i forhold til de politiske målsætninger.

Baggrund

Ifølge den telepolitiske aftale fra 1999 (”Principaftale om sigtelinier for telepolitikken - danskernes adgangsbillet til Netværkssamfundet”) er videnskabsministeren forpligtet til hvert år, at afgive en it- og telepolitisk redegørelse over for Folketinget.

Redegørelsen giver en bagudrettet beskrivelse af regeringens initiativer på it- og teleområdet (også kaldet IKT-området) siden den forrige redegørelse og sætter dem i forhold til regeringens egne politiske målsætninger.

Den første it- og telepolitiske redegørelse udkom i 2000 og havde titlen ”Et net af muligheder - Netværksredegørelse 2000”. Siden da er redegørelsen udkommet under forskellige titler – de seneste fem år dog blot som ”It- og telepolitisk redegørelse”.

It- og telepolitisk redegørelse 2009

”It- og telepolitiske redegørelse 2009” udkom i marts 2009. Udgangspunktet for dette års redegørelse er regeringens fem strategiske pejlemærker på IKT-området. De fem strategiske pejlemærker er:

  • Danmark får en elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse
  • Danskerne opnår de fornødne kompetencer til at udnytte denne infrastruktur
  • Danskerne føler sig sikre og trygge ved at anvende infrastrukturen
  • Danskerne bruger infrastrukturen i praksis fordi der via den udbydes indhold, som giver værdi og nytte
  • Grøn it skal aktivt bidrage til en reduktion af miljøbelastningen i Danmark

Foruden et forord af videnskabsminister Helge Sander og en indledning, består redegørelsen af fem kapitler der hver beskriver udviklingen inden for et af pejlemærkerne.

Tidligere redegørelser

Tidligere udgaver af regeringens it- og telepolitiske redegørelse kan hentes her:

HTML-versioner af de ovenstående publikationer kan findes på Videnskabsministeriets hjemmeside.

Sidst opdateret 17/02 2010 12:35
Til top
Søg i ordbogen
Kresten Bay Fuldmægtig Telefon: 33379118 Kresten Bay-Larsen