IGF - Internet Governance Forum
Under IGF diskuteres en række spørgsmål relateret til forvaltningen af internettet.
På Verdenstopmødet om Informationssamfundet i Tunis blev det med aktiv dansk støtte besluttet at etablere et nyt forum for ”multi-stakeholder policy dialog” under betegnelsen Internet Governance Forum (IGF). Forummets mandat er blandt andet at diskutere public policy emner vedrørende internetforvaltning, skabe dialog mellem relevante aktører inden for international public policy på internetområdet og udveksling af best practices.
Deltagerkredsen i IGF kommer fra regeringer, den private sektor, civilsamfundet og den akademiske verden. IGF er åbent for alle, der har en interesse for Internet Governance.
IGF mødes én gang årligt. Dets mandat gælder i første omgang for fem år.
Det første IGF blev afholdt i 2006 i Grækenland. Under dette IGF blev der blandt andet etableret såkaldte dynamiske koalitioner. Disse koalitioner er arbejdsgrupper, der beskæftiger sig med et emne med relevans for forvaltningen af internettet. Typisk består de af både stater, NGO’er og repræsentanter fra den akademiske verden. Herefter er IGF blevet afholdt i Brasilien og Indien. Næste IGF afholdes i september 2010 i Vilnius.
Ønsker du at følge med i IGF’s arbejde, kan du besøge forummets hjemmeside http://intgovforum.org
På IGF’s hjemmeside finder du også links til de etablerede dynamiske koalitioners hjemmesider.
English


