Internettets ’globale styring’ er ikke det første, man tænker på, når man sætter sig til tasterne. Som almindelige brugere støder vi dog på internetregulering fra tid til anden. Fra aviser og tv ved vi eksempelvis, at Kina bruger masser af kræfter på censur og internetfiltre.

Vi ved også, at det er ulovligt at downloade musik. Men for det meste fungerer internettet upåklageligt – og vi stiller ingen spørgsmål.

Et omstridt politisk spørgsmål

Internettet er dog nu blevet så udbredt og så vigtigt i forhold til kommunikation, økonomi, sociale relationer og kultur-forbrug, at dets fremtid og styring udgør et omstridt politisk spørgsmål for alle verdens lande.

Internettet har ingen overordnet kommandocentral, men styres på en række forskellige måder og af et virvar af natio-nale og internationale, private og offentlige organisationer.

Internetstyring dækker således over nationale love, internationale aftaler og tekniske former for administration og om-handler alt fra indhold og sikkerhed, over infrastruktur og adgang og til udvikling og menneskerettigheder.

Historisk set har USA stået for en vigtig del af styringen af internettet, men dette er nu så småt under forandring: I 2009 udløb den amerikanske regerings aftale med den private organisation ICANN, der tager sig af internettets rygrad og adressesystem – og den udvikling har banet vej for en endnu mere åben og global tilgang til internetstyring, hvor en række internationalt sammensatte arbejdsgrupper, med repræsentanter fra alverdens lande og sammenslutninger skal føre tilsyn med blandt andet ICANN’s gennemsigtighed.

Internettets »blikkenslager«

I starten stod internettets skabere og udviklere selv for kontrollen med protokoller, domænenavne og de såkaldte rod-servere, som udgør internettets rygrad.

Men da internettet blev allemandseje, opstod behovet for en mere overordnet styring af f.eks. adressesystemet, som sørger for, at internettet hænger sammen, og at e-mail og andre transaktioner når frem til deres bestemmelsessted.

Hvis dette system ikke virkede, kunne f.eks. en banks webadresse lede dig og dine penge flere forskellige steder hen – et scenarie, som ville skabe en række problemer i forhold til sikkerhed og tillid på internettet.

Den organisation, som fik ansvaret for vigtige dele af internettets globale styring, Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), blev oprettet af den amerikanske regering i 1998.
ICANN har konsekvent understreget, at organisationen snarere er internettets »blikkenslager« end dets »regering«.

Åben og global internetstyring

Mærkeligt forekommer det da også, at en privat organisation under amerikansk kontrol har ansvaret for centrale dele af internettet, når de fleste af verdens andre ressourcer reguleres gennem internationale aftaler. Og så sent som somme-ren 2009 understregede EU-kommissionen, at stater skal være mere end »bagsædepassagerer« i ICANN-regi – og at »offentlighedens indstilling til selvregulering har ændret sig i kølvandet på den finansielle krise«.

I forsøget på at bane vej for en mere åben og global form for internetstyring startede verdens lande i 2005 et dialogfo-rum om internetstyring, det såkaldte Internet Governance Forum (IGF), hvor tusinder af diplomater, regeringsrepræ-sentanter, civilsamfundsgrupper, virksomheder og andre interessenter hvert år mødes for at diskutere fremtidens glo-bale styring af internettet.

Dette forum har ikke til formål at arbejde hen imod en bindende international aftale, men fungerer som en platform, hvor stater, virksomheder og civilsamfundsgrupper i fællesskab kan diskutere og etablere internetstyring som et globalt sammenhængende og synligt politikområde. Internet Governance Forum skal på den måde være ”policy shaping” – og ikke ”policy making”.

I 2009 etablerede Videnskabsministeriet i samarbejde med Red Barnet, Medierådet for Børn og Unge, DI/ITEK og DI-FO, samt en række forskere fra blandt andet IT Universitetet, det danske svar på Internet Governance Forum. Ligesom IGF skal den danske version give mulighed for, at alle, der har interesse i internettets styring, forvaltning, eller mulig-heder i almindelighed, kan deltage i debatten om internettets udvikling, og på den måde påvirke dette verdensom-spænde medies fremtid.

Næste danske IGF finder sted den 26. august 2010.

Ovenstående er uddrag af analysen "Hvem overtager nu styringen af nettet?" skrevet af Mikkel Flyverbom  og bragt i Politiken 07.10.2009. Mikkel Flyverbom (lektor, phd, Copenhagen Business School) er desuden forfatter til bogen "Organizing the Global Politics of the Internet", under udgivelse på forlaget Edward Elgar.