Digitaliseringsstrategien 2011-15

Stik i computer

Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har lanceret en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for 2011-15.

Strategien er udarbejdet med henblik på at skabe en mere velfungerende og effektiv offentlig sektor. Centralt står ambitionen om, at de digitale kanaler i 2015 skal være danskerne førstevalg, når de skal i kontakt med det offentlige.

Selvbetjeningsløsningerne skal være intuitive, brugervenlige og møde borgerne i øjenhøjde – f.eks. ved at være tilgængelige på mobile platforme. Borgere, der ikke er fortrolige med teknologien, skal have mulighed for at få hjælp på deres borgerservicecenter eller over telefonen.

Strategien sætter ligeledes en ambitiøs dagsorden på store velfærdsområder som undervisning, sundhed, miljø og erhverv. Digitalisering skal på disse områder skabe grundlag for højnelse af kvaliteten, et mere effektivt ressourceforbrug og en styrket brugeroplevelse.

I alt består strategien af 60 initiativer, der tilsammen vil bidrage til, at Danmark også fremover har en moderne, effektiv og velfungerende offentlige sektor, der leverer service af høj kvalitet.

Du kan her downloade strategien i pdf-format.

Sidst opdateret 07.02.2012 kl. 09.12
Til top