Digitale veje til vækst - Videnskabsministeriets digitale arbejdsprogram
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen lancerede den 29. juni 2010 et digitalt arbejdsprogram, der sætter en fremadrettet dagsorden for digitaliseringen af Danmark.
Arbejdsprogrammet sætter fokus på de digitale muligheder i Videnskabsministeriets arbejde med forskning, innovation, universitetsuddannelser og informations- og kommunikationsteknologi. Det er intentionen med arbejdsprogrammet at omsætte den digitale teknologi til viden og vækst.
Regeringen har den 1. juni 2010 udmeldt en ambitiøs målsætning for udbredelsen af hurtigt bredbånd. Målsætningen er, at alle borgere og virksomheder i hele landet skal have adgang til mindst 100 Mbit/s senest i 2020. Denne målsætning er et led i arbejdsprogrammet.
Den samlede indsats for arbejdsprogrammet fokuserer på bredbånd, på indhold og den digitale økonomi, samt på de digitale færdigheder.
Arbejdsprogrammet ”Digitale veje til vækst” kan ses her.
Læs videnskabsministerens pressemeddelelse om arbejdsprogrammet her.
Læs videnskabsministerens pressemeddelelse om regeringens bredbåndsmålsætning her.
Som et led i handlingsplanen blev den nye digitale signatur, NemID, lanceret den 1. juli 2010. NemID giver adgang til både netbank, offentlig selvbetjening på nettet samt en række private løsninger.
Du kan læse mere om opfølgningen på Digitale veje til vækst og status for de enkelte initiativer her på Videnskabsministeriets hjemmeside.
English


