Breadcrumbs

Du er her: itst.dk   Nyheder   Nyhedsarkiv   2012   Nye regler om underskudsfinansiering af forsyningspligten
19.01.2012

Nye regler om underskudsfinansiering af forsyningspligten

Med et nyt lovforslag vil det ikke længere være muligt at modregne overskud på forsyningspligttjenester. Lovforslaget 1. behandles den 26. januar 2012

Den 18. januar 2012 har erhvervs- og vækstministeren fremsat lovforslag L 68 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Opgørelse af nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser).

Formålet med lovforslaget er at bringe de danske regler om underskudsfinansiering af forsyningspligten på linje med EU-Kommissionens fortolkning af forsyningspligtdirektivet. 

Med lovforslaget vil det ikke længere være muligt at modregne overskud på forsyningspligttjenester, der er omfattet af forsyningspligtdirektivet, i underskud på forsyningspligttjenester, der ikke er omfattet heraf (krydsfinansiering).  

Lovforslaget har været i høring i perioden 30. november 2011 til 16. december 2011. Læs høringsnotatet

Lovforslaget 1. behandles den 26. januar 2012.

For yderligere information kan du kontakte chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Jesper Fejerskov på 35 46 63 11 eller .

Sidst opdateret 23.01.2012 kl. 14.22
Til top