Nu kan døve modtage e-læring om NemID
Nu er det muligt for døve at modtage e-læring om NemID.
Nu er det muligt for døve at modtage e-læring om NemID. E-læringsfilmene om NemID er nemlig nu tilgængelige på tegnsprog, og det betyder, at de cirka 5.000 døve tegnsprogsbrugere i Danmark også kan få glæde af filmene.
Idéen til oversættelse af filmene om NemID blev fremsat på et møde mellem videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og Danske Handicaporganisationer i efteråret.
E-læringsfilm er generelt et godt supplement til almindelige vejledninger med skærmbilleder. Den alternative oplysningsmetode er en fordel for såvel læsesvage, kognitivt svage samt it-svage brugere, men også helt almindelige brugere kan have glæde af den visuelle præsentation.
Filmene fortæller og demonstrerer på en enkel måde de vigtigste ting omkring NemID:
- Konceptet NemID
- Hvad kan du med NemID
- Sådan får du NemID
- Sikkerhed
- Sådan bruger du NemID første gang
- Sådan logger du på med NemID
- Selvbetjening
- Support
- Sikker e-mail
Filmene er produceret af IT- og Telestyrelsen i samarbejde med Cadpeople og Schwung.
Filmene om NemID på tegnsprog kan findes på https://www.nemid.nu/support/film_om_nemid/film_paa_tegnsprog/.
For yderligere spørgsmål, kontakt centerleder Palle H. Sørensen, Center for Digital Signatur, IT- og Telestyrelsen, tlf. 7231 9222, .
English

