Breadcrumbs

Du er her: itst.dk   Nyheder   Nyhedsarkiv   2010   Vil din myndighed deltage i eDag3-kampagnen?
15.03.2010

Vil din myndighed deltage i eDag3-kampagnen?

Hænder på laptop

Ved udgangen af 2010 afvikler IT- og Telestyrelsen i samarbejde med en række stærke samarbejdspartnere en eDag3-kampagne. Kampagnens foreløbige partnere er: KL, Økonomistyrelsen, borger.dk, ATP, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Center for Energibesparelser og SKAT.

Formålet med eDag3-kampagnen er at gøre digital kommunikation til borgernes førstevalg, når de skal i kontakt med det offentlige.

Kampagnen er forankret i Finansministeriet, og IT- og Telestyrelsen er kampagnesekretariat for kampagnen.

En fælles sag

Baggrunden for kampagnen er, at kendskabet til og anvendelsesgraden af de offentlige digitale services er for lavt. For mange borgere benytter sig ikke af de muligheder, der eksisterer for at kommunikere med det offentlige hjemmefra og uden for det offentliges åbningstid.

eDag3-kampagnen skal få flere danskere til at anvende de digitale services på borger.dk. I fællesskab skal kampagnens partnere gøre en indsats for at påvirke borgernes holdning til digital kommunikation.

Gør en indsats

Som myndighed er det stadig muligt at deltage i kampagnen. Det kan ske ved deltagelse som frontløber.

Frontløbere er myndigheder, der deltager i kampagnen ved på egen hånd at markedsføre egne digitale services ved at gennemføre lokale markedsføringsaktiviteter inden for rammerne af kampagnen.

Frontløberne kan gratis benytte de fælles kampagnematerialer, ligesom frontløberne drager nytte af den opmærksomhed, som mediekampagnen skaber om kampagnes budskaber.

Få mere information

Ønsker du mere information om kampagnen og muligheder for at deltage, er du velkommen til at kontakte kampagnesekretariatet:

  • Projektleder Rikke Akselbo Holm, telefon: 45 35 01 99, e-mail:
  • Kampagnemedarbejder Karina Velling Olesen, telefon: 35 45 03 87, e-mail:  
Sidst opdateret 24.09.2010 kl. 10.37
Til top

Kontaktinformation

Rikke Akselbo Holm Fuldmægtig Telefon: 72319277 Rikke Akselbo Holm