Vær med til at gøre internetbrugere i Danmark mere sikre
Videnskabsministeriet inviterer alle interesserede virksomheder, organisati-oner og institutioner til at deltage i et privat-offentligt samarbejde omkring kampagnen netsikker nu! 2010.
Netsikker nu! sætter fokus på aktuelle informations- sikkerhedsproblemer, som danskerne kan møde på internettet, og på hvordan vi kan undgå eller afhjælpe dem. Formålet med kampagnen er, at internetbrugerne i Danmark skal blive mere fortrolige med informationssikkerhed og agere sikkert i deres færden på internettet.
Flere og flere bruger internettet. For eksempel benytter hver anden voksne internetbruger i Danmark online sociale netværkstjenester som blandt andet Facebook, og tre ud af fire internetbrugere benytter netbank (Kilde: Danmarks Statistik ”Befolkningens brug af internet” 2009).
Den øgede brug medfører desværre også en øget sikkerhedsrisiko i form af mis-brug af personoplysninger, identitetstyveri, virusangreb med mere. Det er derfor vigtigt at skabe opmærksomhed omkring disse risici og påvirke internetbrugernes adfærd i en mere sikker retning.
Selve kampagnen
Netsikker nu! afvikles for sjette år i træk, og i alle år har der deltaget en bred vifte af samarbejdspartnere. I 2009 var 29 forskellige virksomheder og organisationer engageret i kampagnen.
”Informationssikkerhed er et meget vigtigt emne, som skal gøres relevant for den enkelte internetbruger. Vi har troen på, at et privat-offentlige samarbejde samler viden og øger gennemslagskraften for kampagnen. Jeg vil derfor opfordre alle, der kan bidrage til at udbrede kendskabet om informationssikkerhed, til at deltage,” siger vicedirektør i IT- og Telestyrelsen Marie Munk.
Kampagnen udmøntes i en lang række landsdækkende aktiviteter, undervisning, seminarer og materialer arrangeret og udarbejdet af deltagerne i projektet. Som samarbejdspartner forventes I at bidrage med én eller flere kampagneaktiviteter, herunder omtale af kampagnen. IT- og Telestyrelsen er ansvarlig for den overordnede koordinering og markedsføring af kampagnen.
Interesserede samarbejdspartnere er meget velkomne til at henvende sig til IT- og Telestyrelsen. Det første møde bliver afholdt tirsdag den 9. marts 2010, fra kl. 13.30 – 15.30.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Kampagneleder Malene Toft Hallund, telefon: 33 37 92 13, e-mail:
Find flere informationer om kampagnen på http://netsikkernu.dk, hvor det blandt andet er muligt at læse mere om netsikker nu! 2009 og tidligere kampagner.
English

