Breadcrumbs

Du er her: itst.dk   Nyheder   Nyhedsarkiv   2010   Ny agil standardkontrakt for offentlige it-projekter
16.12.2010

Ny agil standardkontrakt for offentlige it-projekter

Stemplet papir

It-branchen og offentlige myndigheder får snart en ny standardkontrakt for it-projekter, der gennemføres med agile udviklingsmetoder.

Fra vandfald til agil - arbejdet er skudt i gang!

It-branchen og offentlige myndigheder får snart en ny standardkontrakt for it-projekter, der gennemføres med agile udviklingsmetoder.

 

Den agile metode gør op med den opfattelse, at man kan forudse et projekt og dets præcise udformning fra starten. Den agile metode bygger på principper om hyppige iterationer og fleksibilitet og samarbejde mellem kunde og leverandør i hele udviklingsprocessen.

 

Læs mere i IT- og Telestyrelsens vejledning om agile udviklingsmetoder her: http://www.itst.dk/it-arkitektur-og-standarder/it-styring/agile-metoder.

 

Vicedirektør Marie Munk, IT-og Telestyrelsen ser frem til samarbejdet med branchen, og glæder sig til at kunne offentliggøre den nye agile standardkontrakt, der skal gøre det muligt for mange flere offentlige myndigheder at arbejde agilt med it-projekter.

 

”Anvendelse af den agile udviklingsmetode er et vigtigt bidrag til bedre styring af it-projekter. I mange tilfælde kan metoden sikre, at et it-projekt rent faktisk opfylder de forretningsmæssige mål og - nok så væsentligt - undgå at et projekt kører helt af sporet”, udtaler Marie Munk.

 

Med udbredelsen af agile projektmodeller i den offentlige sektor er der et stort ønske om at få udviklet et kontraktmæssigt paradigme for agile it-projekter i det offentlige i stil med standardkontrakterne K01 og K02, som bruges i forbindelse med it-projekter baseret på den traditionelle vandfaldsmodel.

 

Kommissoriet for arbejdet med den nye agile standard-kontrakt et netop blevet godkendt af Statens It-råd, og der er allerede nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra:

  • IT-Branchen 
  • DANSK IT
  • Videnskabsministeriet (IT- og Telestyrelsen)
  • Finansministeriet (Økonomistyrelsen og Statens It) 
  • Kammeradvokaten

 

Den nye agile standardkontrakt forventes at kunne offentliggøres i 2012.

Sidst opdateret 28.02.2011 kl. 14.55
Til top
Morten Ellegaard Kontorchef Telefon: 72319273 Morten Ellegaard