Møde om 800 MHz-frekvensbåndet
IT- og Telestyrelsen inviterer til møde, hvor styrelsen vil drøfte den videre proces for anvendelsen af 800 MHz-frekvensbåndet, herunder hvordan det sikres, at frekvensbåndet bliver anvendt bedst muligt til mobilt bredbånd under behørig hensyntagen til eventuelle forstyrrelsesrisici. Mødet finder sted tirsdag den 2. november 2010 kl. 14:00-16:30
Den 25. august 2010 besluttede videnskabsministeren efter forelæggelse for teleforligskredsen, at 800 MHz-frekvensbåndet (frekvensbåndet 790-862 MHz) skal anvendes til elektroniske kommunikationstjenester, herunder mobilt bredbånd.
IT- og Telestyrelsen vil på den baggrund gerne invitere til et møde, hvor styrelsen vil drøfte den videre proces for anvendelsen af 800 MHz-frekvensbåndet, herunder hvordan det sikres, at 800 MHz-frekvensbåndet kan anvendes bedst muligt til mobilt bredbånd, så der samtidig tages hensyn til risikoen for forstyrrelser.
English

