18.01.2010

Høring om Højhastighedskomiteens rapport

Sort kabel

Videnskabsministeriet igangsætter høring om Højhastighedskomiteens rapport om Danmark som Højhastighedssamfund.

Videnskabsministeriet har igangsat en høring vedrørende Højhastighedskomiteens rapport, hvor alle interesserede opfordres til at bidrage med bemærkninger til rapportens anbefalinger

Den 14. januar 2010 offentliggjorde Højhastighedskomiteen sin rapport med anbefalinger til at fremme udviklingen af Danmark som et viden- og IKT-baseret højhastighedssamfund.

Komiteen blev nedsat af videnskabsministeren i foråret 2009 med det formål at komme med anbefalinger om, hvordan udviklingen af Danmark som et højhastighedssamfund både teknologisk og anvendelsesmæssigt kan fremmes, således at Danmark kan vedblive at være et af verdens mest konkurrencedygtige samfund.

Højhastighedskomiteen peger i sin rapport på en række muligheder for initiativer og aktiviteter, der kan bidrage til i praksis at realisere visionen om Danmark som højhastighedssamfund.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ønsker en bred debat om rapportens anbefalinger, før der tages stilling til det videre forløb.


Se høringen. 

Læs Højhastighedskomiteens rapport.

Sidst opdateret 13.08.2010 kl. 15.38
Til top
Henrik Kjær Chefkonsulent Telefon: 35466540