10.02.2010

Bredbånd målt 100.000 gange

Farvede kabler 1

IT- og Telestyrelsen lancerede i torsdags en ny bredbåndsmåler.

Med den nye bredbåndsmåler kan alle nu undersøge, hvilken hastighed, deres teleselskab leverer. Der har været meget stor interesse for bredbåndsmåleren, og på godt fire døgn er der foretaget mere end 100.000 målinger af hastigheden på en bredbåndsforbindelse.
 
Målingerne er ikke alle foretaget fra Danmark. Der er lavet målinger fra en lang række lande over hele verden. Blandt de mere overraskende kan nævnes Kina, Australien, Brasilien, Antigua og Barbuda (!), Bangladesh, Cambodia, Benin, Senegal og Yemen.
 
Måling nr. 100.000 blev foretaget i Frørup af en kunde hos Dansk Bredbånd mandag den 8. februar 2010 kl. 15:09.
 
Prøv bredbåndsmåleren

Sidst opdateret 13.08.2010 kl. 14.52
Til top