Breadcrumbs

Du er her: itst.dk   Nyheder   Nyhedsarkiv   2009   Teknologisk Institut har den 3. december 2008 afsluttet undersøgelsen af TDC's forretningsgange
19.12.2008

Teknologisk Institut har den 3. december 2008 afsluttet undersøgelsen af TDC's forretningsgange

Farvede kabler 1

Teknologisk Institut har den 3. december 2008 afsluttet undersøgelsen af TDC's forretningsgange med en konsulentrapport til IT- og Telestyrelsen

19.12.2008

IT- og Telestyrelsen traf den 7. november 2007 afgørelse om, at TDC har handlet i strid med ikke-diskriminationsforpligtelsen i teleloven ved at have implementeret og fulgt forskellige forretningsgange i leveringen af rå kobber og bredbånd til andre teleoperatører. Baggrunden for sagen var en klage fra en teleoperatør om, at TDC afviste levering af en rå kobber forbindelse, hvor TDC efterfølgende var i stand til selv at levere bredbånd på samme forbindelse. Teleklagenævnet har efterfølgende stadfæstet afgørelsen.

 

IT- og Telestyrelsen fandt på baggrund af sagen behov for at få belyst bredt, om TDC forskelsbehandler selskabets eksterne kunder på engrosmarkedet i forbindelse med bestilling, levering m.v. af rå kobber og bredbånd. Særligt fandt styrelsen det væsentligt at få belyst, om der er forskelle i processer mellem TDC's eget detailsalg og eksterne engroskunder i forbindelse med levering af produkterne.

Til brug for undersøgelsen af TDC’s forretningsgange indgik IT- og Telestyrelsen i maj 2008 en kontrakt om konsulentbistand med Teknologisk Institut. 

Teknologisk Institut har den 3. december 2008 afleveret en rapport over sin undersøgelse af TDC’s forretningsgange til IT- og Telestyrelsen. I rapporten har Teknologisk Institut peget på en række områder, hvor der ses at være forskelle i leveringen af rå kobber og bredbånd til TDC’s eget detailsalg og eksterne kunder på engrosmarkedet. Teknologisk Institut fastslår blandt andet, at de konstaterede forskelle drejer sig om forskelle i kommunikation og brugen af informationssystemer.

IT- og Telestyrelsen har på baggrund af den modtagne rapport anmodet TDC om selskabets bemærkninger til de af Teknologisk Instituts konstaterede forskelle. Styrelsen vil, når TDC’s bemærkninger foreligger tage stilling til, hvorvidt TDC i sine forretningsgange overholder reglerne om ikke-diskrimination i teleloven.   

 

Klik på nedenstående link for at se rapport m.m.

http://www.itst.dk/samtrafikregulering/undersogelse-af-tdcs-forretningsgange/teknologisk-institut-har-den-3-december-2008-afsluttet-undersogelsen-af-tdcs-forretningsgange-med-en-konsulentrapport-til-it-og-telestyrelsen/

Sidst opdateret 13.08.2010 kl. 18.18
Til top