Teknisk workshop: Sådan får dine offentlige data i spil
Invitation til teknisk workshop den 28. september 2009 om, hvordan offentlige data kan udstilles via en OIOREST service.
Der er på det sidste blevet talt en del om at få Offentlige data i spil. Den tekniske workshop vil fokusere på, hvordan offentlige myndigheder i praksis kan udstille deres data.
Et eksempel er Miljøportalen, som har en masse miljødata, som de udstiller overfor borgerne på www.miljoeportal.dk/. De vil også meget gerne udstille dem overfor programmer og systemer - altså gøre dem maskinlæsbare. Så sammen med IT- og Telestyrelsen har Miljøportalen taget fat i nogle af deres mange data, nemlig WinBio databasen. WinBio databasen rummer primært biologiske data for vandløb. Det drejer sig om resultater af fiskeundersøgelser, faunaundersøgelse (DVFI-bedømmelser - Dansk Vandløbs FaunaIndex) og bedømmelse af fysiske forhold ved Fysisk Index. Med fokus på disse data har vi lavet OIOREST servicen Find fisken samt et par klienter, som bruger den.
Vi inviterer nu til workshop, hvor vi med Find fisken-servicen som eksempel vil vise, hvordan offentlige data udstilles via en OIOREST service. Workshoppen er ikke for kodeforskrækkede, da der vil blive vist både JavaScript, C# og Java kode. Workshoppen er derimod rettet mod dem, som skal i gang med at frembringe en OIOREST service til udstilling af offentlige data.
Tidspunkt
28. september 2009 kl. 10 - 15
Sted
Kort & Matrikelstyrelsen
Rentemestervej 8
2400 København NV
Tilmelding
Deltagelse er gratis. Du tilmelder dig ved at sende en mail
til Finn Jordal (
). Først
til mølle…
Hvis du vil modtage Finn Jordals OIOREST nyhedsbreve, så skriv også til
English

