Oversættelse af tilgængelighedsretningslinjerne
Standarden for tilgængelighed er opdateret til version 2. IT- og Telestyrelsen deltager i oversættelsesarbejdet.
WCAG, tilgængelighedsstandarden for det offentlige Danmark, blev opdateret i december 2008 til version 2. I WCAG 2.0 er der en lang række testmaterialer og supplerende tekster, der gør det nemmere at overholde kravene, og kravene er samtidig blevet mere teknologineutrale og dermed fremtidssikrede.
IT- og Telstyrelsen har sammen med DH (Danske Handicaporganisationer) og Videnscenter for Synshandicap taget initiativ til at få lavet en officiel dansk oversættelse af WCAG 2.0. DH koordinerer arbejdet og har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra den offentlige sektor, den private sektor, udviklere, handicaporganisationer, tilgængelighedseksperter, leverandører og forskere.
Deltag
Det er muligt at anmode om at deltage i oversættelsesarbejdet ved at sende en mail til . Det er vigtigt at pointere, at det alene handler om at få kravene oversat til dansk, ikke at diskutere kravene; de ligger fast.
Følg med
Oversættelsesarbejdet foregår på en wiki. Du kan følge arbejdet her: http://www.wcag20.dk
English

