Orienteringsmøde om beslutningen om MUX7 (790-862 MHz) samt den videre proces
IT- og Telestyrelsen inviterer hermed til et møde, hvor implementeringen af beslutningen af 22. juni 2009 om MUX 7 og tidsplanen herfor kan drøftes nærmere.
Som bekendt traf kulturministeren og videnskabsministeren efter forelæggelse for med henholdsvis medieforligskredsen og teleforligskredsen den 22. juni 2009 beslutning om, at MUX7 (790-862 MHz) skal anvendes til andre formål end tv.
Beslutningen om MUX7 er taget i forlængelse af den politiske beslutning fra 12. juni 2006 om at bruge seks ud af otte landsdækkende sendemuligheder til tv og på et senere tidspunkt træffe beslutning om anvendelsen af de to sidste MUX’er.
I forlængelse af beslutningen af 22. juni 2009 har IT- og Telestyrelsen konstateret, at der har været rejst en række spørgsmål i forhold til beslutningen. Spørgsmålene har særligt vedrørt tidsplanen for implementeringen, samt betydningen for anvendelsen af trådløse mikrofoner samt kabel-tv.
Særligt spørgsmålet om tilvejebringelse af en løsning, hvad angår frekvenser til fremtidig brug for trådløse mikrofoner, påtænkes snarest gjort til genstand for en offentlig høring.
På den baggrund vil IT- og Telestyrelsen gerne invitere til et møde, hvor implementeringen af beslutningen og tidsplanen herfor samt konsekvenser for trådløse mikrofoner og kabel-tv kan drøftes nærmere, forinden den nævnte høring iværksættes. Såfremt der måtte være andre emner, der ønskes drøftet på mødet, bedes dette senest oplyst i forbindelse med tilmeldingen.
Mødet vil blive afholdt:
Torsdag den 24. september 2009, kl. 14.30 – 16.00
IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
Tilmelding til mødet kan ske til Kristian Borten på telefon 3545 0253 eller e-mail
senest den tirsdag den 22. september 2009.
IT- og Telestyrelsen ser frem til Deres deltagelse, og står gerne til rådighed for besvarelse af eventuelle spørgsmål.
Med venlig hilsen
Finn Petersen
English

