Orienteringsmøde om afholdelse af 2,5 GHz auktion for interesserede budgivere
IT- og Telestyrelsen afholder mandag den 2. marts 2009 kl. 10.30 - 12.00 et orienterende møde om den kommende auktion over ledige frekvenser i frekvensbåndene 2010-2025 MHz og 2500-2690 MHz.
IT- og Telestyrelsen er i øjeblikket i gang med forberedelsen af auktionen, som er planlagt til at finde sted sidst på året 2009. IT- og Telestyrelsen har til brug for forberedelsen og gennemførelsen af auktionen indgået kontrakt med et engelsk konsulentfirma, som blandt andet vil give et oplæg på mødet vedrørende auktionsdesign og sammensætningen af frekvenserne.
Der er følgende foreløbige dagsorden for mødet:
- Velkomst v/ vicedirektør Finn Petersen
- Introduktion til auktionsprocessen v/ chefkonsulent Peter Madsen
- Auktionen, herunder tekniske og auktionsmæssige spørgsmål v/ konsulentfirmaet DotEcon/Analysys Mason
- Den videre proces v/ konsulentfirmaet Analysys Mason
- Spørgsmål og svar
Mødet vil finde sted på Holsteinsgade 63, 2100 København Ø i IT- og Telestyrelsens lokaler. Af hensyn til mødeplanlægning bedes det meddelt styrelsen, hvorvidt du ønsker at deltage senest den 26. februar 2009. Der gøres opmærksom på, at præsentationerne vil foregå på engelsk.
Tilmelding til mødet kan ske pr. mail til eller .
English

