26.02.2009

Ny vicedirektør i IT- og Telestyrelsen

Den 23. februar tiltrådte Adam Lebech som konstitueret vicedirektør i IT- og Telestyrelsen. Adam Lebech indtræder i stillingen, imens Marie Munk er på barsel.

Adam Lebech vil få ansvaret for IT- og Telestyrelsens - og dermed Videnskabsministeriets - aktiviteter vedrørende bl.a. det fællesoffentlige samarbejde på digitaliseringsområdet, digitale forvaltningsprojekter, it-arkitektur, standardisering, åbne standarder, it-sikkerhed, borger.dk, e-læring, tilgængelighed og it-governance. 
 
Adam Lebech (36) er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og kommer fra en stilling som kontorchef i Strategisk kontor i IT- og Telestyrelsen.

Han har tidligere været kontorchef i It-strategisk kontor i IT- og Telestyrelsen, der er ansvarlig for Videnskabsministeriets politik i forhold til blandt andet IT-strategi, IT-governance og åbne standarder.

Forinden har han været souschef i kontoret for digital forvaltning i It-politisk center i Videnskabsministeriets departement, hvor han blandt andet har arbejdet med it-mæssige udfordringer ved kommunalreformen, standardisering og adgang til data.

Før sin ansættelse i Videnskabsministeriet i 2004 har han siden 2001 arbejdet med digital forvaltning i Den Digitale Taskforce og Moderniseringskontoret i Finansministeriet, hvor han blandt andet har været med til at udvikle eDag-initiativerne.

Sidst opdateret 13.08.2010 kl. 15.25
Til top
Adam Lebech Strategichef Telefon: 72319103 Adam Lebech