Høring over udkast til liste over frekvensbånd, som kan liberaliseres
IT- og Telestyrelsen har iværksat en høring over udkast til liste over frekvensbånd som kan liberaliseres, og rækkefølgen herfor.
Høringen
IT- og Telestyrelsen har iværksat en høring over udkast til liste over frekvensbånd som kan liberaliseres, og rækkefølgen herfor. Høringsfristen er den 30.03.2009.
Videnskabsministeren fremsatte den 06.02.2009 forslag til lov om radiofrekvenser i Folketinget. Af § 5 i lovforslaget fremgår det, at videnskabsministeren træffer beslutning om, hvorvidt frekvensanvendelsen skal liberaliseres. Til brug for ministerens beslutning herom indstiller IT- og Telestyrelsen, hvilke frekvensbånd der efter styrelsens vurdering bør liberaliseres.
Det er et udkast til liste over disse frekvensbånd, som IT- og Telestyrelsen har sendt i høring.
Find høringen på Høringsportalen her
Branchemøde
IT- og Telestyrelsen inviterer i forbindelse med høringen over udkast til liste over frekvensbånd, som kan liberaliseres, og rækkefølgen herfor til branchemøde den 24.03.2009 fra kl. 9-12. Branchemødet foregår hos IT- og Telestyrelsen på Artillerivej 88, 2300 København S.
English

