05.10.2009

Besøg os på kulturnatten

Abstrakt kunst

IT- og Telestyrelsen er med, når Videnskabsministeriet åbner dørene ved kulturnatten den 9. oktober i København.

Kan du spare 30.000 kroner på telefonregningen?

Det kunne en familie, som fik tjekket deres abonnementer i Teleguiden i magasinet Penge på DR.
Mød os på kulturnatten og få et pristjek og se hvor meget du kan spare på telefonregningen.

Kom og prøv teleguiden eller få en demonstration af guiden. Den kan hjælpe dig til at finde netop det abonnement, der er det rigtige for dig.

Du kan også blive klogere på, hvad borger.dk og digitalsignatur.dk kan give dig af muligheder på nettet.

Der er lagt op til en hyggelig aften, hvor du og din familie kan opleve musik, teater og interessante foredrag.

Der bliver fx mulighed for at deltage i paneldebatten om børns sikkerhed på nettet med Arto, Habbo, Go Supermodel og Cyberhus, se en ægte satellit, opleve Per Vers freestylerappe om emner fra publikum, lære mere om mulighederne for den digitale borger med it-borger, borger.dk og digital signatur, lytte til den populære sanger Joey Moe, høre om fremtidens universitet og uddannelser i udlandet, få gode råd om klima og energi, se børneteatret ”Big Bang Dynamolygte” og meget meget mere.

Hvornår: Fredag den 9. oktober 2009

Hvor: Videnskabsministeriet, Bredgade 40, 1260 København K

Tid: fra kl. 18:00 til kl. 22:00.

Læs programmet til kulturnatten

Håber vi ses :-)

Sidst opdateret 13.08.2010 kl. 15.25
Til top