Åbent debatmøde den 7. september om fornyelse af den europæiske IKT-strategi
Hvordan skal EU's politik for IKT-området se ud? - Hvilke krav skal Danmark stille?
Europa-Kommissionen vil i de kommende måneder formulere en ny
europæisk IKT-strategi. Kommissionen har i den forbindelse peget på,
at
- Europa har behov for en ny digital dagsorden:
- Europa bør skabe verdens bedste digitale infrastruktur
- Internettet bør være drivkraft for vækst og grundlag for åben innovation, kreativitet samt aktiv deltagelse i samfundslivet
- EU har brug for nye vækststrategier
- Der skal skabes grobund for nye, mere intelligente og mindre forurenende teknologier
Videnskabsministeriet indbyder til et åbent debatmøde om, hvilke
prioriteringer den danske regering bør have i forhold til EU's
IKT-politik. Ved mødet vil der blandt andet være oplæg fra
Europa-Kommissionen samt IT- og Telestyrelsen.
EU's stats- og regeringschefer opfordrede i december 2008 til en ny
europæisk plan for innovation og forskning med særlig fokus på
informations- og kommunikationsteknologi. Denne opfordring har
Europa-Kommissionen fulgt op ved at lancere en åben konsultation om den
fremtidige europæiske IKT-strategi.
Debatmødet er led i en offentlig høring, som Videnskabsministeriet har
sat i gang for at give erhvervslivet, NGOer, universitetsverdenen og
andre interesserede mulighed for at bidrage til Danmarks officielle
holdning til en ny EU-strategi for IKT-området. Videnskabsministeriets
frist for at modtage høringssvar er fredag den 18. september
2009.
Alle interesserede er velkomne til at deltage i debatmødet.
Se mødets dagsorden.
Hvornår: Mandag den 7. september 2009 kl. 14-16
Hvor: Videnskabministeriets kantine, Bredgade 40, København.
Tilmelding: Senest fredag den 3. september 2009 kl 12 til Karen Korsbæk
(
, 3545 0174)
Yderligere information: Henrik Kjær (
, 3545 0108) Kresten
Bay (
, 3337 9118) eller Peter Mikael Ostenfeld
(
, 3545 0133).
Læs Europa-Kommissionens information om den offentlige konsultation.
Læs oplæg til høring om post i-2010-strategien (pdf)
Se oplysninger om Videnskabsministeriets høring.
Læs videnskabsminister Helge Sanders pressemeddelelse om i2010 og den nye europæiske strategi.
English

