Breadcrumbs

Du er her: itst.dk   Nyheder   Nyhedsarkiv   2008   Udbud af administrationen af internetdomænet .dk
30.09.2008

Udbud af administrationen af internetdomænet .dk

Det fremgår af den vejledende tidsplan i udbudsmaterialet til udbud af administrationen af internetdomænet .dk, at IT- og Telestyrelsen forventer at udstede en tilladelse til administrationen af internetdomænet .dk 2-3 måneder efter udpegning af vinderen af udbuddet.

IT- og Telestyrelsen udpegede den 27. juni 2008 dotDK, som den vindende tilbudsgiver.

For at få udstedt tilladelsen, skal bl.a. betingelsen om dokumentation for støtte fra en bred repræsentation af deltagere fra det danske internetsamfund være opfyldt. IT- og Telestyrelsen foretager en vurdering af, om denne betingelse er opfyldt.

I forbindelse med behandlingen af sagen har DIFO anmodet om partsstatus i henhold til reglerne i forvaltningsloven, herunder om adgang til partsaktindsigt og -høring. IT- og Telestyrelsen har imødekommet denne anmodning. Det indebærer, at DIFO – og alene DIFO – gives lejlighed til partshøring og dermed til at afgive udtalelse om sagens faktiske afgørelsesgrundlag i relation til udstedelse af tilladelsen.

Efter modtagelse af eventuelle bemærkninger fra DIFO vil IT- og Telestyrelsen færdiggøre et udkast til afgørelse.

Ovenstående indebærer, at de vejledende tidsfrister i udbudsmaterialet ikke vil kunne overholdes.


Sidst opdateret 13.08.2010 kl. 15.25
Til top