Tilgængelighedsretningslinjer opdateret
WCAG (Web Content Accessibility Guidelines) er opdateret til version 2.0 den 12. december.
Den nye version af WCAG betyder ikke, at netsteder lavet efter den gamle version er forkerte. Der er ikke kommet helt nye og anderledes principper eller teknikker. Derimod er WCAG i dag mere teknologineutral, og en række af de kriterier, der var forældede, er forsvundet eller opdateret til nutidens teknik og muligheder.
WCAG 2.0
WCAG 2.0 er anderledes opbygget end den gamle WCAG 1.0. Den består nu af et hoveddokument med en række succeskriterier og ikke mindst en lang række teknikker, der beskriver, hvordan man gør. Det vil forhåbentligt betyde, at det bliver nemmere at overholde kriterierne i praksis. Teknikkerne vil løbende blive opdateret, så de afspejler den teknolgiske udvikling, mens succeskriterierne vil forblive stabile.
Du kan finde de forskellige elementer af WCAG 2.0 her, men der findes også mange andre indgange til elementerne.
Vejledning til WCAG
Vejledningen til WCAG er nu forældet, men dog ikke fejlagtig. Vi vil snarest opdatere området, så det afspejler den nye version af WCAG 2.0
English

