28.02.2008

OIO-Komitéen

Første møde i den ny OIO-Komité

OIO-Komitéen - som afløser OIO Datastandardiseringskomitéen og IT- Arkitekturkomiteen - afholdt sit første møde den 21. februar.
Komitéen arbejder for koordineringen af offentlige initiativer indenfor standardisering og IT-Arkitektur, og har repræsentation fra de fleste ministerier samt fra kommuner og regioner.

Strategien for digitaliseringen af den offentlige sektor er, med øget brug af it og integration af IT-systemer, at effektivisere den offentlige sektor og levere bedre service til borgere og virksomheder. OIO-komitéen for Arkitektur og Standardisering (OIO-komitéen) skal understøtte denne strategi med at facilitere arbejdet for digital forvaltning i stat, regioner og kommuner med særligt henblik på at sikre interoperabilitet mellem IT-systemer på tværs af organisatoriske grænser.

OIO-komitéen sammensættes af repræsentanter for stat, regioner og kommuner. Komitéen består som udgangspunkt af 20 medlemmer, heraf udpeges fast 2 repræsentanter fra KL/kommunerne, 1 fra DR/regionerne, 1 fra Den digitale Taskforce samt 2 fra IT- og Telestyrelsen. De øvrige 14 pladser besættes på skift af repræsentanter fra relevante ministerier, styrelser og strategiske digitaliseringsprojekter, fra forskerverdenen o.l.

På komitéens første møde behandledes blandt andet revisionen af OIO-Kataloget og Kernekomponent-godkendelsen af datastandarder for administrativet vejnummer. Der ud over diskuteredes erfaringer med indførelse af obligatoriske standarder i relation til B103.

Sidst opdateret 17.01.2011 kl. 16.05
Til top
Per de Place Bjørn IT-arkitekt Telefon: 72319189 Per de Place Bjørn