Ny anbefaling letter integration
Anbefaling af tre integrationsmønstre:
OIO-komiteen anbefaler nu tre mønstre for integration mellem ESDH og fagsystemer. Anbefalingen udspringer af resultater og erfaringer fra det såkaldte ”Ringstedprojekt” om integration mellem Traen’s ESDH-system Acadre og KMD’s boligstøttesystem.
Pilotprojektet har benyttet tre integrationsmønstre, og OIO-komiteen anbefaler, at nye integrationsløsninger anvender de tre mønstre for integration. Det er dels links på brugergrænsefladen og en web-service-baseret integration, og dels som noget nyt en hændelsesdrevet integration eller Event driven architecture (EDA). EDA er en asynkron, hændelsesdrevet integration, som understøtter udveksling af meddelelser om sagshændelser mellem løst koblede systemer.
Udviklingsprojekt med Ringsted Kommune
Anbefalingen blev til på baggrund af et partnerskab mellem Ringsted Kommune, Traen Informationssystemer A/S, KMD, KL og IT- og Telestyrelsen. Projektet er det første af sin art i Danmark.
Invitation til at standardisere ”Hændelse”
Projektet og en efterfølgende offentlig høring har vist, at der er et stort behov for at standardisere ”hændelse”. IT- og Telestyrelsen inviterer derfor til en offentlig OIO-proces for både myndigheder og leverandører. Målet er at have en fællesoffentlig standard for hændelse inden 1/1 2010. Interesserede, som ønsker at være med i processen, kan tilmelde sig hos høringskoordinator Kirsten Rothoff på .
Spørgsmål kan rettes til kontorchef i IT- og Telestyrelsen, Per Schultz Eeg, på tlf. 40 11 66 61 eller e-mail: .
English

