Breadcrumbs

Du er her: itst.dk   Nyheder   Nyhedsarkiv   2008   IT- og Telestyrelsen leverer integrationsarkitekturen til Dokumentboks
10.09.2008

IT- og Telestyrelsen leverer integrationsarkitekturen til Dokumentboks

Integrationsarkitekturen til Dokumentboks er baseret på standarder fra IT- og Telestyrelsen, og formålet med arbejdet er at skabe en åben arkitektur, som gør det nemt for både offentlige myndigheder og private aktører at integrere til Dokumentboks.

Kontorchef Christian Lanng udtaler: ”Samarbejdet med Økonomistyrelsen om Dokumentboks er et godt eksempel på, at IT- og Telestyrelsens standarder har en klar forretningsmæssig anvendelse. I et større perspektiv er brugen af disse standarder i offentlige webløsninger en del af IT- og Telestyrelsens strategi om at skabe en ensartet digital servicekanal, som kan gøre det nemmere at udveksle data med offentlige systemer. Med én standardiseret kanal bliver det nemt for virksomheder at sende indberetninger til offentlige myndigheder og for banker og andre private aktører at integrere deres services med offentlige systemer.”

Standarderne, som anvendes i integrationsarkitekturen, er en del af IT- og Telestyrelsens program for serviceorienteret infrastruktur.

Sidst opdateret 13.08.2010 kl. 15.24
Til top