IT- og Telestyrelsen lancerer i dag 15 skarpe til digitalisering af Danmark
Konkrete anbefalinger skal fremme best practice i digitaliseringsprojekter.
Her er 15 klare best practice-anbefalinger fra IT- og Telestyrelsen. De kan bruges som en praktisk rettesnor i hverdagen.
Såvel principper som best practice-anbefalinger er formuleret i regi af et initiativ under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi som gælder for 2007-2010.
Kontorchef Per Schultz Eeg fortæller om baggrunden:
”Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk hverdag. Derfor har IT- og Telestyrelsen samlet 15 klare best practice-anbefalinger, der kan bruges som en praktisk rettesnor i hverdagen, og som hver især er afprøvet i praksis. Vi har set det virke og oplevet, at løsningerne havde værdi for de involverede myndigheder. Vi håber, at vi med denne publikation kan være med til at fremme god it-arkitektur i det offentlige."
Lanceringen sker som led i den ny it-politiske strategi, som IT- og Telestyrelsen annoncerede i sidste måned i forbindelse med styrelsens nye organisering af sit arbejde på it-området. Anbefalingerne er dermed et led i, at IT- og Telestyrelsens udvikler sin rolle som faciliterende og koordinerende myndighed, frem for kontrollerende og regulerende i forhold til it-udviklingen i Danmark.
Anbefalingerne skal sammen med 10 overordnede principper for it-arkitektur i oktober i høring i det fællesoffentlige organ, OIO-komitéen, for at sikre bred opbakning og forankring i stat, regioner og kommuner.
Fra den 1. oktober kan man læse mere om principper og anbefalinger på IT- og Telestyrelsens nye portal for it-profesionelle - digitalisér.dk.
Læs publikationen "15 skarpe til digitalisering af Danmark" (pdf)
For mere information kontakt Mikkel Leihardt, , tlf. 7231 9209
English

