Breadcrumbs

Du er her: itst.dk   Nyheder   Nyhedsarkiv   2008   Borger.dk fungerer med browserne Safari og Chrome.
04.11.2008

Borger.dk fungerer med browserne Safari og Chrome.

Borger.dk - logo

"Der har været historier i pressen om, at Borger.dk og NemLog-in ikke virker i Safari og Chrome. Dette er ikke korrekt. Både Borger.dk og NemLog-in understøtter Safari, og begge virker også i Chrome, hvis brugeren blot har installeret Java version 6 update 10 fra Sun", udtaler Natascha Dexters, kontorchef i IT- og Telestyrelsen.

IT- og Telestyrelsens Borgerkommunikationskontor har ansvaret for portalen Borger.dk og Kontor for IT-infrastruktur og Implementering har ansvaret for den tekniske udvikling af NemLog-in.

Det har været et krav, at løsningerne understøtter Internet Explorer, Opera, Mozilla, Firefox, Netscape og Safari. Chrome er en betaversion, som endnu har meget ringe udbredelse. Derfor er der intet formelt krav om, at Chrome skal understøttes, og understøttelse kan ikke garanteres. Alligevel fungerer både Borger.dk og NemLog-in i Chrome, når bare Java version 6 update 10 er installeret.

Natascha Dexters forklarer videre: "SKAT har ansvaret for deres tast-selv-løsninger på Borger.dk, og det er helt korrekt, når de siger, at der ikke er noget krav om, at deres løsninger skal understøtte Chrome. Ikke desto mindre er det altså muligt at bruge Chrome med den rette version af Java. Bruger man Safari, kan man opleve at få en falsk fejlmeddelelse fra browseren, men løsningen virker, og man kan se bort fra fejlmeddelelsen. Det har noget gøre med den måde, Safari fungerer på, og vi arbejder på en rettelse, så man helt undgår den falske fejlmelding."

IT- og Telestyrelsen følger løbende udviklingen af nye browsere og deres udbredelse, og understøttelse af nye browsere og nye versioner indgår i overvejelserne om den videre udvikling af Borger.dk og NemLog-in. "Det er vigtigt, at der er nem adgang til Borger.dk, så vi er meget opmærksomme på at følge med i udviklingen på browserområdet", slutter Natascha Dexters.
 

Baggrund:

IT- og Telestyrelsens Borgerkommunikationskontor har ansvaret for portalen Borger.dk og Kontor for IT-infrastruktur og Implementering har ansvaret for den tekniske udvikling af NemLog-in.
 
Ansvaret for den overordnede etablering af NemLog-in ligger hos en Styregruppe for Fællesoffentlig Brugerstyring med repræsentanter for en række organisationer på det statslige, regionale og kommunale område og et Brugerstyringssekretariat i Økonomistyrelsen.
 
SKAT har ansvaret for SKATs egne tast-selv-løsninger på Borger.dk, ligesom alle andre øvrige myndigheder selv har ansvaret for deres løsninger på Borger.dk.

Sidst opdateret 13.08.2010 kl. 16.59
Til top