Pressemeddelelse - Offentlige it-projekter skal måles og vejes
Alle kender historier om større, offentlige it-projekter, der er løbet
løbsk. Projekter, der er blevet for dyre, der tager for lang tid eller
ikke kan det, man forventede.
For at forsøge at undgå flere offentlige it-skandaler søsatte
videnskabsministeren et projekt, som nu har resulteret i et nyt værktøj
- et såkaldt effektmålingsværktøj.
Effektmålingsværktøjet giver mulighed for at klarlægge gode og dårlige
sider af et it-projekt.
Værktøjet består af to dele: En guide, der giver en kort introduktion
til effektmåling og et katalog over effektmålingsindikatorer. Eksempler
på måleindikatorer er antallet af sager behandlet pr. medarbejder og
udviklingen i svartiden på spørgsmål modtaget via internettet.
- Der er helt berettiget fokus på omkostningerne ved offentlige
it-projekter. Men det er mindst lige så væsentligt, at vi i det
offentlige kan måle effekten af de projekter, der gennemføres, og
dermed vurdere om investeringerne også har ført til de ønskede og
forventede resultater, siger videnskabsminister Helge Sander.
Ved at måle effekterne af it-projekter, kan man både indsamle
erfaringer og mindske risikoen for større, fejlslagne
it-projekter.
Yderlige oplysninger kan fås hos kontorchef Adam Lebech
, telefon 3545 0124 fuldmægtig
Christian Hannibal
">
, telefon 3545
0115.
Læs Effektmåling af
offentlige it-projekter
English

