Pressemeddelelse - IT- og Telestyrelsen uddeler tilskud til udviklingen af open source software i offentlige organisationer
For at fremme brugen af open source software i det offentlige etablerede regeringen i 2006 Videnscenter for Software i IT- og Telestyrelsen. Som led i dette arbejde uddeler Videnscenter for Software tilskud til offentlige organisationers softwareprojekter.
De grundlæggende forudsætninger for at modtage et tilskud er, at der
er tale om en offentlig softwareløsning, og at den stilles til rådighed
som open source software i Softwarebørsen, der er et softwarebibliotek
med offentlig open source software.
Den offentlige organisation kan ansøge om beløb op til 50% af den
samlede projektsum dog maksimalt kr. 650.000.
Ansøgninger behandles løbende i takt med, at de modtages. Ansøger vil,
når der foreligger en fuldt oplyst ansøgning, senest 20 arbejdsdage
efter IT- og Telestyrelsens modtagelse af ansøgningen modtage skriftlig
bekræftelse eller begrundet afslag på ansøgningen.
Læs mere på Softwarebørsen, eller kontakt Martin Høegh Mortensen tlf: 3337 9180 for yderligere oplysninger.
English

