Breadcrumbs

Du er her: itst.dk   Nyheder   Nyhedsarkiv   2007   Nordeuropæisk enighed om krav til en fælles standard for e-handelsdokumenter
18.01.2007

Nordeuropæisk enighed om krav til en fælles standard for e-handelsdokumenter

Et fælles nordeuropæisk samarbejde om en e-handelsstandard, som dækker hele indkøbsprocessen fra katalog til faktura har nu resulteret i et oplæg til fælles krav og anbefalinger vedr. brug og implementering af den åbne internationale UBL 2.0 standard.

IT- og Telestyrelsen er initiativtager til samarbejdet, som udover Danmark har Sverige, Norge, Finland, Island og Storbritannien som deltagere. Samarbejdet er døbt NES (Northern European Subset of UBL)
 
Det fælles oplæg er sammen med en pressemeddelelse netop sendt i offentlig høring i de seks involverede lande. 
 
Andre lande i EU inviteres nu til at deltage i det fremtidige samarbejde, med henblik på at nå frem til en længe efterspurgt fælles EU standard på e-handelsområdet.
 
Yderligere information omkring projektet kan fås ved henvendelse til Helle Schade-Sørensen.

Sidst opdateret 13.08.2010 kl. 15.09
Til top
Helle Schade-Sørensen Chefkonsulent Telefon: 72319201 Helle Schade-Sørensen