IT- og Telestyrelsen støtter udvikling af e-læringsuniverser for børn og unge til brug i fritiden
Som et initiativ under regeringens strategi for ikt-støttet læring støttes udvikling af e-læringsuniverser i fremmedsprog og naturvidenskabelige fag
De to e-læringsuniverser har fokus på fremmedsprog og naturvidenskab. Det ene e-læringsunivers er projektet ”MovieStarPlanet”, der på en innovativ og kreativ måde hjælper børn i 5. og 6. klasse med at lære engelsk. Børn kan i Mo-vieStarPlanet opbygge en virtuel filmstjerne, der kan deltage i film og selv in-struere.
Det andet e-læringsunivers er projektet ”Kom ind i klimakampen”, hvor unge i alderen 14-18 år kan udforske viden og teorier om, hvordan menneskenes aktivi-teter påvirker klimaet, blive klogere på hvad der kan gøres for at mindske påvirk-ningerne og ikke mindst være kreative og innovative på et naturvidenskabeligt grundlag bl.a. med egne opfindelser.
”Vi vil gerne medvirke til at tilføje læring til børn og unges medievaner i fritiden og gerne gennem en innovativ brug af it. Samtidig vil vi gerne være med til at øge opmærksomheden på, at medierne ikke kun kan bruges til underholdning og spil, men også læring,” udtaler vicedirektør for IT- og Telestyrelsen Marie Munk.
Yderligere beskrivelse af de to e-læringsuniverser findes på www.itst.dk. Her findes også den nationale strategi for ikt-støttet læring, som rummer regeringens initiativer for at fremme e-læring i Danmark.
Ved spørgsmål kan fuldmægtig Niels Andreasen kontaktes på telefon 35450208 eller email:
English

