Breadcrumbs

Du er her: itst.dk   Nyheder   Nyhedsarkiv   2007   Høring over allokering af numre til mobiltelefoni
18.01.2007

Høring over allokering af numre til mobiltelefoni

IT- og Telestyrelsen har ved forvaltningen af de danske nummerressourcer konstateret, at antallet af ledige nummerserier fortrinsvis til brug for mobiltelefoni er meget begrænset.

For at kunne imødekomme et fremtidigt behov for nummerserier til brug for mobiltelefoni har IT- og Telestyrelsen vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at allokere yderligere numre til brug for mobiltelefoni.
 
IT- og Telestyrelsen har i forbindelse med en gennemført høring lagt op til, at nummerserierne 71, 81 og 91 allokeres til brug for mobiltelefoni. De indkomne høringssvar viser imidlertid en overvejende præference for at allokere serierne 42, 52 og 53 til mobiltelefoni.
 
På baggrund heraf  har IT- og Telestyrelsen offentliggjort et revideret forslag, så alle interessenter får mulighed for at forholde sig til det reviderede forslag. Det reviderede forslag indebærer, at serierne 42, 52 og 53 allokeres til mobiltelefoni.
 
Høringsmaterialet findes kun på Høringsportalen - www.borger.dk
 
Høringsfristen er den 2. februar 2007

Sidst opdateret 13.08.2010 kl. 15.25
Til top