Åbning af yderligere kaldesignalserier til amatørradiotjenesten
Åbning af yderligere kaldesignalserier til amatørradiotjenesten IT- og Telestyrelsen har besluttet at åbne en række kaldesignalserier for ansøgninger om kaldesignal til amatørradiotjenesten.
I dag bruges følgende serier i Danmark, Grønland og på Færøerne til amatørradio:
- OZ
- OX (Grønland)
- OY (Færøerne)
I forbindelse med åbning af yderligere kaldesignalserier reserveres én
yderligere serie til fremtidig brug i Grønland og på Færøerne. Disse
serier er:
- XP (Grønland)
- OW (Færøerne)
IT- og Telestyrelsen åbner for ansøgninger om amatørradiokaldesignaler
i de resterende kaldesignalserier, som er tildelt Danmark. Det vil sige
de følgende serier:
- OU
- OV
- 5P
- 5Q
IT- og Telestyrelsen udsteder kaldesignaler fra 1. marts 2007. Der vil
blive gennemført lodtrækning ved notarius publicus mellem eventuelle
enslydende ansøgninger modtaget inden den 1. marts 2007. Fra 1. marts
2007 vil ansøgninger blive behandlet efter først-til-mølle
princippet.
Spørgsmål om åbning af yderligere kaldesignalserier til
amatørradiotjenesten kan rettes til:
Ludmila Slawinska tlf.nr. 3545 0223
Pernille Springborg tlf.nr. 3545 0252
English

