Breadcrumbs

Du er her: itst.dk   Nyheder   Nyhedsarkiv   2006   Pressemeddelelse - Ros til konkurrence i den danske telesektor
27.12.2006

Pressemeddelelse - Ros til konkurrence i den danske telesektor

Danmark er et af de allerbedste lande i Europa til at fremme konkurrencen på telemarkedet. Det konkluderer en ny sammenlignende undersøgelse, som ECTA - en sammenslutning af alternative tele- og internetudbydere i Europa - netop har offentliggjort. Danmark bliver kun overgået af England, når det kommer til at fremme konkurrencen og at sikre nye udbydere mulighed for at komme ind på markedet, viser undersøgelsen.

"Det er glædeligt, at vi i Danmark fortsat er i top 3. Men vi skal ikke bare hvile på laurbærrene. Vores markedsundersøgelser viser, at der stadig er en række områder inden for telesektoren, hvor det kan knibe med konkurrence og markedsadgang. Det skal vi holde fokus på", siger direktør for IT- og Telestyrelsen Jørgen Abild Andersen.
 
I alt 17 EU-lande har deltaget i undersøgelsen. Efter Danmark og England ligger Frankrig på en tredjeplads. I bunden ligger Tyskland, Grækenland og Polen.
Sidst opdateret 13.08.2010 kl. 18.18
Til top
Jane Patzy Ørum Telegrafinspektør Telefon: 72319359 Jane Ørum