Pressemeddelelse - Mere end 20 mobilselskaber konkurrerer om forbrugerne
Mere end 20 mobilselskaber udbyder nu mobiltelefoni til private forbrugere. Det betyder, at forbrugerne har masser af valgmuligheder både med hensyn til selskab og abonnement. Det fremgår af IT- og Telestyrelsens seneste webbaserede prispjece "Hallo, hallo - Ved du hvad det koster?" på www.itst.dk.
Selskaberne tænker kreativt for at være konkurrencedygtige på det
hårde marked, og derfor konkurrerer de på forskellige parametre som
opkaldsafgifter, minutpriser og forskellige måder at taksere på. Det
gør det svært for forbrugeren at finde frem til det billigste selskab -
især fordi det i høj grad afhænger af, hvilket forbrug man har. Her kan
prispjecen være til hjælp, idet den netop giver et overblik over de
billigste selskaber ud fra forskellige forbrugsmønstre.
"Prispjecen og teleprisguiden sikrer, at forbrugerne kan træffe deres
valg om selskab og abonnement på det rigtige grundlag", udtaler
overkontrollør i IT- og Telestyrelsen Jane Ørum.
Taksering
I forbindelse med valg af abonnement skal man være særlig opmærksom på,
hvordan abonnementet takseres. De fleste abonnementer takseres endnu
pr. sekund, men flere og flere selskaber lancerer nye abonnementer, der
takseres pr. minut. Hvis en samtale varer i 1 minut og 10 sekunder,
betyder det, at man vil blive opkrævet for 2 minutter.
På www.it-borger.dk/, kan man
læse prispjecen om de fem billigste selskaber på fastnettet,
mobilnettet og internettet samt mere om taksering. Oplysninger om alle
selskaber, abonnementer samt opdaterede priser kan findes på www.teleprisguide.dk/.
Yderligere oplysninger:
Souschef Charlotte Gall på telefon 3545 0203 eller e-mail
eller
Jens Kristian Lorentsen på telefon 3545 0206 eller e-mail:
English

