Ny og styrket IT- og Telestyrelse fra 1. maj 2006
Videnskabsministeriet er blevet reorganiseret pr. 1 maj. Området for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er blevet samlet og styrket i IT- og Telestyrelsen.
IT- og Telestyrelsens opgaver
Den nye styrelse overtager opgaver på IKT-området, som tidligere
blev løst af Videnskabsministeriets departement, samt opgaverne fra den
gamle IT- og Telestyrelse.
IT- og Telestyrelsen skal løse opgaver, der understøtter følgende tre
mål:
- Medvirke til at reformere den offentlige sektor gennem digital adgang og digitaliseret, sikker infrastruktur baseret på fælles offentlige standarder og it-løsninger
- Fremme vækst i erhvervslivet gennem øget digitalisering, forbedrede
rammebetingelser samt sikring af et konkurrencepræget og innovativt
marked for IKT-infrastruktur
- Medvirke til at borgerne får trygge rammer for adgang til fremtidens vidensamfund, og at der etableres et relevant og nyttigt indhold på internettet.
Én indgang til IKT-området
- For eksterne samarbejdspartnere, ministerier, styrelser,
organisationer etc., bliver det nemmere, at der nu kommer én samlet
indgang til IKT-området, nemlig IT- og Telestyrelsen. Det samme gælder
for borgerne, som jo er dem, der i sidste ende skal have nytte af vores
arbejde vedrørende bl.a. digitalisering, sikkerhed, bredbånd,
radiofrekvenser og telekommunikation, siger Jørgen Abild Andersen,
direktør for IT- og Telestyrelsen
For yderligere oplysninger kan du kontakte direktør i IT- og
Telestyrelsen Jørgen Abild Andersen på tlf. 35 45 01 00.
English

