Breadcrumbs

Du er her: itst.dk   Nyheder   Nyhedsarkiv   2006   Konference om Danmarks mobile og trådløse fremtid
29.05.2006

Konference om Danmarks mobile og trådløse fremtid

Forsknings- og Innovationsstyrelsen inviterer under overskriften ”På bølgelængde” til konference og debat om mobil og trådløs innovation den 14. juni 2006 i Falkonercentret i København.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen inviterer under overskriften ”På bølgelængde” til konference og debat om mobil og trådløs innovation den 14. juni 2006 i Falkonercentret i København. Omdrejningspunktet for debatten bliver visionerne og anbefalingerne fra det teknologiske fremsyn om, hvordan vi fremover sikrer en dansk styrkeposition på dette højteknologiske område. Fremsynets anbefalinger præsenteres af formanden for fremsynets styregruppe, Karsten Vandrup, Senior Research Manager i Nokia Danmark.
 
Der vil endvidere være oplæg på konferencen af bl.a. videnskabsminister Helge Sander, Uwe Herman fra Siemens AG München, Ole Mørk Lauridsen fra Terma A/S og Jørgen Bardenfleth fra Microsoft Danmark. Endvidere vil der være mulighed for at opleve nogle af de nyeste danske forsknings- og udviklingsresultater inden for området og møde folkene bag disse projekter.

En gruppe af eksperter fra erhvervsliv og forskningsmiljøer har i et teknologisk fremsyn iværksat af Forsknings- og Innovationsstyrelsen analyseret de mobile og trådløse innovationsmuligheder for Danmark i et perspektiv på 5-10 år. Der er på nuværende tidspunkt under fremsynet offentliggjort forskellige kortlægningsrapporter, og selve hovedrapporten og anbefalingerne offentliggøres i forbindelse med konferencen.

Læs mere på www.teknologiskfremsyn.dk.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Søren Jensen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, tlf. 3392 9904, mail:
Sidst opdateret 13.08.2010 kl. 15.38
Til top