Hjælp søges til kortlægning af offentlige hjemmesiders overholdelse af WAI level AA
IT- og Telestyrelsen søger nu tilbud på gennemførelse af en kortlægning af offentlige hjemmesiders overholdelse af de retningslinier W3C anbefaler gennem det såkaldte Web Accessibility Initiative (WAI).
Kortlægningens formål er at undersøge overholdelsen af level AA i
WAI retningslinierne. Det er det niveau, der anbefales overholdt i Statens
retningslinier for offentlige hjemmesiders og netsteders
tilgængelighed. Der skal således gennemføres en kortlægning
af samtlige anbefalinger i WAI level A og level AA.
Opgaven indebærer, at der skal gennemføres en kortlægning af alle de
nye kommuners hjemmesider, de nye regioner og samtlige departementer.
Det vil sige, at der i alt skal gennemføres en kortlægning af cirka 120
hjemmesider. IT- og Tele-styrelsen leverer en fuldstændig liste over de
hjemmesider, der skal kortlægges.
Der er frist for afgivelse af tilbud 15. juni 2006 og der er afsat
150.000 kr. til gennemførelse af kortlægningen.
Såfremt man er interesseret i at give tilbud på opgaven kan yderligere
materiale rekvireres hos Specialkonsulent Rasmus Shermer på e-mail:
, kommunikationskonsulent Peter
Gylden Houmann på e-mail:
eller fuldmægtig Karen Monies på e-mail:
.
English

