Digital forvaltning i centrum
Bibliotekssektoren i Danmark spiller en større og større rolle inden for digital forvaltning, hvilket bl.a. understreges af bibliotekarernes stigende indflydelse på det digitale område. Det skriver biblioteksNYT, der denne gang har tema om digital forvaltning.
Bibliotekssektoren i Danmark spiller en større og større rolle inden
for digital forvaltning, hvilket bl.a. understreges af bibliotekarernes
stigende indflydelse på det digitale område. Det skriver biblioteksNYT,
der denne gang har tema om digital forvaltning.
Hensigten med temanummeret er at sætte fokus på de mange udfordringer
og opgaver, som det digitale område byder på i praktisk
biblioteksarbejde og i forskningsprojekter.
Et eksempel er IT- og Telestyrelsen, som spiller en central rolle i
udviklingen af digital forvaltning, herunder reformeringen af den
offentlige sektor gennem digital adgang og etablering af en sikker
digital infrastruktur baseret på fællesoffentlige standarder. Her er
bibliotekarerne en vigtig del af hverdagen, hvor de bl.a. arbejder med
videnstyring, videndeling, grænseflader, informationsarkitektur og
standardisering.
Et andet eksempel handler om borgerkommunikation, hvor digitale
systemer muliggør en langt bedre kommunikation mellem borgeren og det
offentlige og samtidig sikrer en bedre borgerdeltagelse. Her kan
biblioteker spille en vigtig rolle som bindeled og ”videndeler” på
tværs af forvaltninger.
English

